Erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven midlertidigt og varigt

Har man været udsat for en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, der er anerkendt som en arbejdsskade, og kan man ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet uden lønnedgang på ca. 15% eller derover, sammenlignet med hvis skaden ikke var sket, har man krav på erstatning for erhvervsevnetab.

Hvis det ikke er muligt endeligt at vurdere det varige tab af erhvervsevne, og der således er tvivl om størrelsen af det aktuelle erhvervsevnetab svarer til det varige, kan erstatningen for erhvervsevnetab fastættes midlertidigt efter arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 3 svarende til det tab af erhvervsevne der aktuelt er, og dette udbetales som en løbende skattepligtig ydelse.

Viser det sig senere, at erhvervsevnetabet bliver mindre, kan erstatningen nedsættes enten ved ny midlertidig afgørelse eller eventuelt ved varig afgørelse. Viser der sig at blive et større erhvervsevnetab kan erstatningen forhøjes.

Vurderingen af størrelsen af den midlertidigt nedsatte erhvervsevne adskiller sig ikke grundlæggende fra vurderingen af størrelsen af den varigt nedsatte erhvervsevne, dog med den lille forskel i perspektivet, at vurderingen af det midlertidige erhvervsevnetab er en vurdering af det aktuelle erhvervsevnetab, der skal erstattes og således ikke det erhvervsevnetab, der må forventes at være, når det kan vurderes varigt og fastsættes ved endelig afgørelse – eventuelt når erhvervsevnen efter en revalidering er genoprettet og der således ikke længere er et tab.

Der skal således foretages en sammenligning af:

  • hvad man uden arbejdsskaden ville have tjent med
  • hvad man med følgerne af arbejdsskaden må antages at ville kunne tjene

Hvis man eksempelvis uden skaden fortsat ville have været beskæftiget inden for faglært håndværk og tjene kr. 450.000,-, men nu med skadens følger ikke længere kan passe det job man er uddannet til og derfor eksempelvis hovedsagelig vil være henvist til at søge ufaglært ikke fysisk belastende beskæftigelse hvor man maksimalt må antages at ville kunne tjene eksempelvis kr. 150.000,-, så bør erhvervsevnetabet alt andet lige fastsættes til 65% svarende til aktuelt nedsat indtjeningsevne med 2/3 sammenlignet med hvis skaden ikke var sket. Gennemfører man eksempelvis en revalidering, der fører til, at man opnår nye kvalifikationer, der gør det muligt at finde beskæftigelse til eksempelvis kr. 300.000,- efter endt revalidering, bør den varige erstatning ved den endelige afgørelse nedsættes til 35% svarende til en varig indtjeningsnedgang på ca. 1/3.

Ring 27 29 11 61 for en snak om du har en sag, som JFR Law kan hjælpe dig. Du kan også sende en mail jfr@jfrlaw.dk, hvis du vil kontaktes.