Advokat Joachim Faber-Rod

Personlig information:
Jeg er født i 1971 og blev cand.jur. i 2001 fra Københavns Universitet. Jeg blev advokat i 2009, og samme år fik jeg møderet for Landsret.

Jeg har læst et år på UCL i Louvain-la-Neuve i Belgien, og jeg har tilbragt et semester på Nordisk Institutt for Sjørett i Oslo.

Efter studiet blev jeg i 2001 ansat i Arbejdsskadestyrelsen, herefter har jeg været ansat i Patientforsikringen (nu Patienterstatningen), Rosberg Advokater og hos Elmer & Partnere fra december 2007 indtil udgangen af marts 2015, hvor jeg stiftede advokatfirmaet JFR Law Advokatanpartsselskab. Jeg har således mangeårig bred erfaring inden for personskadeerstatningsområdet.

Arbejdsområder:
Jeg beskæftiger mig med erstatningsret og alle typer af personskadesager, navnlig arbejdsskader, trafikulykker og patientskader, og har ført mange retssager inden for disse områder, både mod arbejdsskademyndighederne og mod arbejdsgivere og deres forsikringsselskaber, samt motoransvarsforsikringsselskaber og Patientskademyndigheden.

Faglige aktiviteter:
Jeg er medlem af Forening for Erstatnings- og Forsikringsret (FEF) og har omfattende undervisningserfaring inden for specialet, bl.a. i form af skræddersyede kurser for sagsbehandlere i fagbevægelsen og som underviser for Djøf på kurset Personskadeerstatning A-Z indtil 2013. Jeg var endvidere dybt engageret i at få ændret erstatningsansvarslovens bestemmelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste der i en ny og forbedret udgave trådte i kraft den 16. juni 2011.

Publikation:
Jeg er forfatter til artiklen “Tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven – en kommentar til UfR 2005.1627V”, som er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2006B.267.

Medlemskaber
Advokatsamfundet

Danske Advokater

Danske Advokaters Forening for Erstatnings- og Forsikringsret (FEF)

Sprog
Dansk, norsk, svensk, engelsk og fransk

Der henvises i øvrigt til min profil på LinkedIn: https://dk.linkedin.com/in/joachimfaberrod

Ring 27 29 11 61 for en snak om du har en sag, som JFR Law kan hjælpe dig. Du kan også sende en mail jfr@jfrlaw.dk, hvis du vil kontaktes.